Horsens får ny brillebutik
Smarteyes har åbent ny butik i Horsens.
Bag butikken står Tina Vernegren, der også bestyrer kædens butik i Vejle.
I de to butikker har Tina Vernegren ansat otte optikere og optikerassistenter, så butikkerne er fleksible.
- Vi er kommet rigtigt godt i gang, siger hun og glæder sig over den store interesse ved butikkens åbning.
Smarteyes ligger i Hospitalsgade 2 i et lokale, der tidligere var en del af modeforretningen Spotlight.